Session 3¶
Gruppen: Trunk (Kasper) — Human Magic-User; Mira (Nanna) — Elf Thief; Rolf (Jan) — Dwarf Fighter; Kilian (Niels, NPC) — Human Cleric; Faron (Emil) — Halfling Fighter; Egir (Rene) — Elf Fighter/Magic-User.
To nye eventyrere¶
Faron og Egir støder til gruppen, som vågner i ruinen af det vestlige murtårn i Mistamore.
Vestlige kaminrum — synet¶
Gruppen bevæger sig ind i hovedbygningen og drejer til venstre ind i det vestlige kaminrum, mod det vestlige hjørne hvor der er zombier. Rolf og Faron går forrest.
Rolf ser ud af øjenkrogen en kraftig, ældre mand i ærkemagerrober med en stor hat. Da han drejer hovedet, står i stedet Trunk der — en ung, ranglet mager i lappet tøj. Rolf ryster på hovedet og går videre.
Vestlige depotrum — fire zombier og ild¶
I hjørnet af det vestlige depotrum møder gruppen igen 4 zombier. Faron og Rolf går forrest i kampen. I baggrunden kaster Trunk først sin dagger mod en zombie, og derefter sin fakkel mod oliepølen af lanterneolie der blev kastet dagen før. Denne gang lykkes det at få ild i olien, og Faron — der er såret af zombierne — når lige akkurat at hoppe væk før ilden breder sig.
Kampen spreder sig, og den sidste zombie bryder igennem Rolf, Faron og Egir for at angribe Mira, før Rolf får gjort kål på den. Egir undersøger den nordlige døråbning i depotrummet for fælder, mens Mira vil liste sig frem for at undersøge gangen bag — men snubler i en zombie og lander oveni de meget rådne rester af en anden zombie.
Vestlige sovekammer¶
Gruppen fortsætter ind i gange, der leder ind til det vestlige sovekammer — engang et storslået rum med gule silketapeter, marmorkamin, rester af møbler og en stor himmelseng. Mira finder en pose med meget gamle, tørre ærter under en hovedpude.
En dør mod øst åbner til en gang med 4 døre, en i hver retning.