Gå til indholdet

Lokationer

Steder gruppen har besøgt indtil videre.

Threshold

Grænseby i storhertugdømmet Karameikos, hvor kampagnen starter. Ligger ved floden Windrush, delt af floden med Old Mill og Thieves' Guild-kvarteret mod øst og Town Hall-kvarteret mod vest bag New Town Wall. Vigtige steder: Den Sorte Kande (kro hvor eventyrere mødes og dusører udloves), Tarnskeep (befæstning ved dæmningen nord for byen), og et rygtet Tyvenes Laug med eget hemmeligt fagtsprog. Pas på efter mørkets frembrud — mange bliver bestjålet eller røvet.

Karameikos

Storhertugdømmet hvor kampagnen foregår, del af Mystara-settingen (D&D Known World). Floden Windrush løber gennem Threshold videre sydpå til hovedstaden Specularum. De lokale kalder sig Traladarianere og blev koloniseret af ærkehertugens far for omkring 50 år siden fra kejserriget Thyatis. Øst for Threshold ligger Baron Vladis' landområder; ellers enorme skove med gobliner, kobolder og rygter om kæmper i bjergene. Efter hertugens lov må alle guder tilbedes, så længe man ikke øver ond trolddom eller tilbeder dæmoner (se Pantheon). Karameikos ligger i det sydvestlige Known World, med naboer som Republikken Darokin, Alfheim, Fyrstendømmerne Glantri og Kejserriget Thyatis.

Mistamore

Forladt ruin i skoven, en times ridt plus en gåtur ad en snæver skovsti fra Threshold. Her holdt ærkemageren Gygar til, før han forsvandt. Ruinen består af en hovedbygning omkranset af en mur med skallen af et troldmandstårn i midten.

Farer mødt her: en kæmpeedderkop og et kæmpetusindben (Session 1); en carrion crawler, 7 kobolder, en gruppe zombier, en kæmpeflagermus, en uidentificeret stemme i en aflåst kasse, og et forgiftet silkebånd om en hatteæske (Session 2). Fund inkluderer en sølvdolk, to granater og en healing-potion. Bargle er efter sigende på vej hertil.