Gå til indholdet

NPC'er

Folk gruppen har mødt gennem kampagnen indtil videre.

Igor Enøje

Lokal guide i Threshold. Tilbyder rundvisning i byen for et par kobberstykker. Kender de bedste (og billigste) kroer og gæstgiverier. Snakkesalig og lidt af en historiefortæller — kender byens rygter, herunder om Tyvenes Laug og deres hemmelige fagtsprog.

Baron Vladis

Lokal baron, kontrollerer landområder øst for Threshold (3-4 landsbyer og en lille købstad). Ses ankomme til Threshold til hest med en håndfuld riddere og sin troldmand Bayaz. På vej for at besøge byens hersker, biskop-baronesse Halaran.

Bayaz

Baron Vladis' troldmand. Rider sammen med baronen uden rustning (som magic-users typisk gør). Har efter sigende nægtet Bargle adgang til de lokale troldmænds bibliotek af magiske bøger, fordi Bargle søger ond magi.

Aleena Halaran

Baronens niece, krigerpræst (cleric). † Død — dræbt af troldmanden Bargle (Session 1).

Havde gjort sig bemærket ved at fordrive udøde fra en landsbykirkegård nær Threshold. Bar en stridskølle, ikke et sværd. Var præstinde for Inanna (𒀭𒈹), som har sit eget kapel i byens største tempel — se Pantheon. Præste-fyrstinden i Threshold har efterfølgende udlovet en dusør på 1.000 guldsmykker for at fange Bargle.

Biskop-baronesse Halaran

Byens herskerinde, styrer Threshold og den nærmeste omegn. Aleena Halarans tante.

Bargle

Skum troldmand. Har dræbt Aleena Halaran (Session 1).

Kom til Threshold for at studere de lokale troldmænds bibliotek af magiske bøger. Rygtet siger at Baron Vladis' troldmand Bayaz nægtede ham adgang, fordi Bargle søgte ond magi.

Dusør: 1.000 guldsmykker for at fange ham, udlovet af præste-fyrstinden i Threshold.

Sidst set: Har spurgt efter vejen til ruinen Mistamore, hvor ærkemageren Gygar holdt til før han forsvandt.

Spor (Session 2): I det vestlige depotrum i Mistamore lød en dyb stemme fra en aflåst kasse: "Er I sammen med Bargle?" — kassen kunne ikke åbnes. Tyder på at nogen eller noget derinde venter på eller frygter Bargle.

⚠ Meget farlig.

Helena

Ældre gnom-illusionist. Mødt i kroen Den Sorte Kande, hvor hun bød gruppen på mjød. Tilbyder at identificere magiske objekter og opkøbe ædelsten fra eventyrere. Har en lille butik nær Den Sorte Kande.